It will be left as something great in my brainey vault of memories. I will reminisce this series with feeling of sorrow (cause it did end…) and joy because of its awesomeness.
I actually wish there were more books. I really felt like I wanted to get to know Reema and Teegan better after finishing reading Spy Glass. :-(
I will just cross my fingers and hope for something in the future. (It seems far fetched, does it not?)
… And a lovely GREEN pullover from H&M. It’s the most wonderful colour. I’m dead serious!
…
SCREW THEM!
- Det er jo en virkelig fed præmie, der står for skud.
Gør som mig og deltag her
I am positive you will be rocked out off your socks too, I swear your socks will have disintegrated from this books’ awesomeness before you’re even done reading it.
First stage. You cannot hold your head up you need support from your hand(s).
Second stage. Your battery level is low.
Third stage. Recharging batteries
Sanitarium (Welcome home) er en utrolig vigtig sang for mig. Den siger mig så meget. Det gør så heller ikke noget, at den temavist passer meget godt med den kortprosa tekst, som jeg skrev for nogle uger siden. Jeg kan selv rigtig godt lide den. Hvis du læser den, håber jeg på en lille kommentar til teksten. – Nina
Noget dunker inde i mit kranie, som om noget prøver at kradse sig fri. Blink, blink. Jeg kan ikke kontrollere nerven i mit øje, så jeg klemmer med fingrene mine øjne sammen. Vinden blæser i træerne og hunden ude i gangen ånder tungt. Musikken kan ikke holde de uindbudte lyde ude af mit hoved. Det hjælper ikke at tælle får, fordi de forbløder før, jeg kan få dem talt. Lydene hører ikke til her. Lydene er hjemme. Et hjem der aldrig mere vil være mit.
En person i foruroligende meget hvidt står i døren. Hun nærmer sig mig forsigtigt. Reduceret til et skræmt dyr, trækker jeg mig længere væk fra hende, hen i et mørkt hjørne. En hæs kradsende lyd finder sin vej ud igennem min strube og mine ben spjætter voldsomt før, jeg genvinder kontrollen over min krop. Et hurtigt kast med øjnene viser mig, at hun ikke længere står i døren. Hun står over mig med et beroligende smil. Mine muskler bliver til gele og jeg glider ned ad væggen. Det sortner for mine øjne.
Klarheden rammer mig som det første. Det virker ikke som en drøm eller et andet tåget minde. Jeg ser en bekendt kvinde stå med ryggen til mig. Hun vender sig ikke om, men jeg ved, at hun kan høre mig.
”Hvorfor kom du aldrig?” spørger jeg med stigende uro. Hun bliver stående.
”Du var ude med dem igen.” anklager jeg hende skingert.
Det ligner, at hun ryster langsomt på hovedet. Jeg løfter mine hænder og de ryster voldsomt. De ligner kløerne på et udyr.
”Du gjorde det her ved mig. Altid, var det ikke, hvad du sagde?” udbryder jeg med fornyet raseri.
Hun vender sig om og når jeg ser hendes ansigt, er det som om, jeg falder. Tårer strømmer ned af kinderne på hende, hun ser igennem mig. Et lys, jeg ikke før har set, eksploderer bag mine øjenlåg. Hun er væk.
”Du forlod mig.”
Jeg kigger ned og blodet løber fra mine hænder.
Jeg kigger op igen og blinker med øjnene. Jeg er tilbage i det hvide lokale.
”Det er tid til din medicin, Ernst.” kalder en stemme fra den anden side af den massive metalliske dør.
Happy but crappy pictures from yesterdays cozy questing in The Sims Medieval! :-)
The quality is real shit, but these are from
my little weak laptop. I will take some on
my beloved boyfriend’s stationary next
time we are at his place! :-)
My sweet little happy peterean-nun->
<- The Regal Empress
